American Horror Story

American Horror Story

Efter en lang arbejdsweekend, er det altså virkelig rart at komme hjem smække benene op, tænde PS4’eren og starte Netflix op for så at se serier resten af aftenen.

Jeg følger sjældent ret mange serier ad gangen, men da jeg venter på sæson 3 af både Bates Motel og Under the dome – og sådan forsøger lidt at se sæson 6 af The Walking Dead. Måtte jeg jo finde en serie med et par sæsoner på bagen jeg kunne begynde at se – Og da jeg er fanatisk gyserfan tænkte jeg at American horror story var det oplagte valg.

Har indtil videre ædt mig igennem hele sæson 1 og er lige startet på første afsnit af sæson 2. må indrømme at jeg blev en anelse forvirret først, for havde ikke lige fanget det der med at hver sæson ligesom har sit eget univers og sin egen selvstændige handling, og at nogle af skuespillerne på trods af det følger med igennem sæsonerne, så ham man før kendte som en figur, pludselig er en helt anden figur i den næste sæson – det tror jeg lige jeg skal vænne mig til.

Første sæson udspiller sig i et klassisk ‘haunted house’ hvor en familie flytter ind for at få en ny start efter mandens utroskab og ret hurtigt begynder husets forhenværende beboere at ’spøge’ – rimelig heftigt.

Anden sæson med undertitlen ‘Asylum’ udspiller sig så på et sindssyge hospital, og det hele starter simpelthen ud med at den lidt for lækre Adam Levine fra Maroon 5 er på en ret så særpræget bryllupsrejse med sin kone, hvor de besøger en masse hjemsøgte steder for at have sex. – Lur mig, der findes sådanne par i virkeligheden.

Har stadig ikke helt fundet ud af om jeg synes serien er sådan virkelig fed, men nu prøver jeg anden sæson også, ellers har jeg allerede lavet en hel liste med Netflix indhold jeg kan kaste mig over.

Følger du med i American Horror Story? Og hvad synes du i så fald om den?

Bog ønsker #2

Min bog-ønskeliste er efterhånden ved at være en lang fætter og der dukker hele tiden nye bøger frem der klart skal bo på min bogreol, sammen med resten af samlingen.

Ondskab & Jeg er døden – Chris Carter

chriscarter6 chriscarter7Chris Carter er ganske enkelt en fremragende forfatter, så det ville altså være fjollet ikke at have Ondskab og Jeg er døden stående på reolen sammen med resten af samlingen af Chris Carter’s fantastiske bøger!
Jeg ‘er kommet til’ – helt med vilje naturligvis – at skrive dem på min ønskeseddel til jul, så teknisk set – ifølge min families fremragende regler – må jeg ikke selv gå ud og købe nogle af bøgerne inden jul, de kunne jo ende under juletræet.
Har selv prøvet at købe en julegave til min kære mor, som hun så meget flot købte selv, dog i en anden farve imens jeg stod ved siden af hende i butikken – den var dog ikke på hendes ønskeseddel, men det var stadigvæk super irriterende, så jeg holder naturligvis nallerne fra at købe noget som helst før gaverne er pakket op juleaften.

Lotus Blues – Kristina Ohlsson

kristinaohlssonlotusbluesLotus Blues faldt jeg faktisk tilfældigt over forleden da jeg sad og lurede bøger på nettet, var ikke klar over at Ohlsson havde strikket en ny ‘mini-serie’ sammen, hvor altså Lotus Blues skulle være den første ud af to bøger om en Martin Benner, anden bog hedder Mios Blues – og lur mig den kan jeg også godt putte på min bogønskeseddel med det samme.

Jeg stiftede faktisk først rigtigt bekendtskab med Kristina Ohlsson sidste år til jul, da jeg fik de første fire bøger i hendes serie om Fredrika Bergman, den 5. bog i serien – Davidsstjerner fik jeg i fødselsdagsgave i maj måned, så den blev meget specielt pakket op og læst med én hånd.

Pretty Girls – Karin Slaughter

Pretty Girls - Karin Slaughter Jeg er ekstrem Karin Slaugter fan, og hendes nyeste bog Pretty Girls står naturligvis på min ønskeliste. Da jeg har hendes andre bøger på dansk, ville det selvfølgelig være fint hvis den nyeste også endte med at være den danske udgave – da det passer bedst ind i mit system så.
Umiddelbart kan jeg dog ikke se på hendes hjemmeside at den skulle udkomme på dansk (endnu) Svensk og norsk er på hendes liste, men dansk? – nej.
Nu må jeg jo se, ellers må det blive den første af hendes bøger jeg læser på original sproget – det går nok også.

Se også

Chris Carter – Dødsshowet

chriscarter5Forfatter: Chris Carter
Original titel:
One by one
Udgivet: 2013
Forlag: Jentas
Genre: Krimi, Spænding
Antal Sider: 393
Sprog: Dansk
Vurdering: hihhihhihhihhih

Om bogen:

Du ser. Du vælger. De dør.

Kriminalassistent Robert Hunter fra Los Angeles-politiets specialdrabsafdeling får en anonym opringning, der beder ham gå til en bestemt en privat udsendelse. Hunter logger på, og en forestilling beregnet kun for ham begynder straks. Tvunget til at foretage et kvalmende valg må Hunter sidde og se på, mens et uidentificeret offer bliver torteret og myrdet live på internettet. Før Hunter og hans makker Garcia overhovedet når at komme i gang med efterforskningen, får Hunter en ny opringning. En ny internetadresse. Et nyt offer. Men denne gang har morderen opgraderet sit spil …

Min mening:

Chris Carter gør det bare igen og igen, skriver de mest fangende creepy krimier. Dødsshowet er i den grad creepy og mega spændende, den er så svær at lægge fra sig, for man er bare nødt til at se hvad der sker ‘lige om lidt’.
Der går ikke mange sider før død og ødelæggelse rammer siderne, og med Chris Carter som forfatter er man garanteret en psykopatisk morder, der dræber sine ofre på de mest sindssyge måder.

I denne bog skydes der med skarpt mod reality tv-shows, og det hele handler lidt om hvad folk kan finde på at gøre når de sidder trygt bag deres tv-/computerskærm derhjemme, og deres valg ingen konsekvenser har for dem selv.

Uden at røbe for meget af handlingen, kidnapper vores psykopat forskellige mennesker, anbringer dem i alverdens former for apparater, streamer det på nettet og lader seerne vælge hvordan ofret skal dø. Lidt “Saw-agtigt” dog uden at ofret har meget chance for at overleve, eller vælge noget som helst selv.

Hr. Carter er mester i at bakke sine skumle planer op med ‘baggrunds-info’ for hvordan forskellige ting er mulige – mange syntes sikkert det er drøn forstyrrende med alle de forklaringer – jeg elsker det dog, for så behøver min hjerne ikke at over analysere hele teksten, og jeg ender ikke med at stoppe op midt i bogen og tænke ‘Ej hold nu op, det kan jo ikke lade sig gøre!’

Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvor Hr. Carter får sine syge ideer fra, men jeg elsker det for det er bare med til at gøre alle hans bøger neglebidende spændende hele vejen igennem, og man gætter meget sjældent for ikke at sige aldrig hvem morderen eller hvad motivet er, før han præsentere det for en. Jeg sluger simpelthen bøgerne i rekord fart, og det ærgrer mig hver gang at der ikke lige var 200 sider mere.

Dødsshowet er klart en bog der er værd at læse, og jeg kan seriøst ikke vente til jeg får mine små fedtede fingre i de næste to bøger!

Se også

Nyt på bogreolen #2

boeger

En lille tilføjelse til min ‘engelske’ hylde på min ret så overfyldte bogreol, faktisk skal jeg have købt nogle ordenlige bogreoler inden ikke så længe da mine bøger lige i øjeblikket bor på to styks rumdelere og en skod reol med tre rum der er ca. lige så små som i rumdelerne, som i øvrigt hverken passer sammen, eller passer ind i min lejlighed i det hele taget. Mine bøger står i lag (argh!) og ligger ovenpå andre bøger (suk).
Nye bogreoler har faktisk været på ønskelisten i meget lang tid, men nøj hvor kan jeg bare være sær med møbler (ha ha!)

Men i hvert fald.. Jeg har købt lidt nye bøger på engelsk, det er ellers ikke noget jeg ellers har gjort mig i – altså at læse på engelsk.
Første gang jeg læste en bog på engelsk (som ikke havde noget med skole at gøre) – var da Dan Browns The Lost Symbol udkom i sin tid, der havde de den nemlig til latterligt billige penge i Netto – men på engelsk, og som Dan Brown fan(atiker) skulle jeg have bogen om så den havde været på Russisk – ej okay måske ikke. Men have den skulle jeg! Da den så udkom på dansk blev den også købt, så det er faktisk den eneste bog på min reol som jeg har på to sprog.

Min hylde til engelske bøger tæller nu udover ovenstående nyindkøbte:
Gillian Flynn – Gone Girl, Sharp Objects & Dark Places
Joe Hill – Horns & Heart-shaped Box
Stephen King – Doctor Sleep & Under The Dome

Se også

Fra bog til det store lærred #1

“Fra bog til det store lærred” er en samling af indlæg som handler om bøger der er blevet/bliver filmatiserede.
Og naturligvis min personlige mening om resultatet.

Joe Hill – Horns

Horns er i forvejen en besynderlig fætter af en bog, som i korte træk handler om den unge mand Ig Perrish  som er hovedmistænkt i sagen om mordet på hans kæreste igennem mange år. Alt bevismaterialet er gået tabt i en brand på politistationen og Ig er naturligvis uskyldig, så han er opsat på at finde den rigtige morder.
Efter en vild druktur vågner Ig op med djævlehorn i panden, og ret hurtigt går det op for ham at folk fortæller ham de mest vanvittige sandheder når de ser på ham, og han kan ved at røre dem se en del af deres fortid.
På den måde arbejder han sig igennem fortiden og finder til sidst frem til hvem der dræbte hans kæreste.

Jeg faldt så ret tilfældigt over en trailer for filmen Horns, som i øvrigt åbenbart havde præmiere tilbage i 2013 – hvor den kære Daniel Radcliffe spiller Ig Perrish – Den skulle da ses, det var der da ingen tvivl om.

Men hold nu fest! Magen til makværk skal man næsten lede længe efter. Det virker seriøst som om manuskriptforfatteren har haft stress, hele bogen skulle åbenbart spyttes ud på lærredet hurtigere end man kunne læse ordene i bogen.

I hovedtræk ligger meget af handlingen sådan nogenlunde op af bogens, men der er godt nok blevet ændret meget, hvilket sikkert også er derfor jeg får følelsen af at det hele skal gå alt for hurtigt. Man når aldrig rigtig at dykke ned i de små ‘historier’ Ig får ved at røre ved en person. Så man langsomt selv kan lægge to og to sammen – hvilket man i den grad får lov til i bogen.

Hele historien man får om selve mord-aftenen er f.eks. fuldstændig lavet om i filmen, så indrømmet – der slukkede jeg simpelthen for filmen, fik aldrig set den færdigt. Faktisk pausede jeg flere gange filmen for at lave noget andet, for den fangede mig bare overhovedet ikke som bogen ellers havde gjort.

Jeg har før været skuffet over en filmatisering, men aldrig SÅ skuffet!
Jeg har blandt andet brokket mig lidt over små ændringer i Harry Potter, som jeg personligt synes var en vigtig del af handlingen i bogen – men de ting har trods alt aldrig været så store at det har ødelagt filmene for mig.

Skal ikke kunne sige om Horns er en fremragende film – hvis man ikke har læst bogen, men jeg var og er stadig dybt skuffet!

Har du læst bogen, set filmen, eller begge dele og hvad synes du?

Se også

Chili-update

Sidste gang gav jeg lidt udtryk for at have opgivet mine chili-planter, de smed alle blomster og lavede ingen chilier.

Men en morgen da så jeg skulle vande de to planter stak jeg ansigtet direkte ind i en chili, og så endda på den plante der ellers overhovedet ikke havde produceret én eneste chili. (Den store vildt voksende fætter til venstre på billedet) Den har formået at lave 2 til mig. Nu står den så bare og taber sine blade stille og roligt, når Stanley ikke hjælper den lidt på vej ved at rive den på gulvet.

Den anden plante som har givet lidt chilier, gik pludselig helt amok og har i skrivende stund hele 10 chilier i forskellige stadier. Om den så formår at lave flere nu tror jeg ikke helt.

Men det hjalp åbenbart at ‘give op’ på dem, og lade dem have deres egen lille fest i vinduet. Min mor har taget frø fra en af hendes chilier som vi skal forsøge os med at så til foråret, så må vi jo se om vi har held med det forsøg.
Mit forsøg med en Black Pearl Chili tidligt i sommers gav kun én sørgelig mugnet spire (jeg tror lidt det skyldes at jeg glemte at lufte ud i mit mini drivhus *hov*)

Se også

Hækle-projekt – Done

Det er jo ikke voldsomt længe jeg har været i gang med det der hækling og som jeg nævnte i et indlæg i August var jeg lige begyndt at hækle et tæppe, fordi jeg tænkte det var en super måde at lære at hækle på, hvor man samtidig lærte lidt at følge en opskrift. Jeg fandt opskriften på det mega lækre tæppe lige her Jeg har dog ikke fulgt opskriften helt præcist, da jeg har lavet mine romber en del mindre (de har i hvert fald færre masker end i opskriften). Så der blev sjusset lidt da jeg skulle lave de halve og kvarte til kanterne.

deer03-723x1024Det er heller ikke helt perfekt, og har da også lidt skønhedsfejl, men det er altså også det allerførste større projekt jeg har kastet mig ud i, og jeg arbejder stadig på det der med ikke at stramme/løsne for meget. Så jeg er alt i alt super godt tilfreds med mit resultat.

Jeg har altid været svært glad for grafiske mønstre, og det her 3D-agtige mønster har jeg også før brugt når jeg har lavet grafiske ting, f.eks til min ‘Oh deer’ plakat. Så da jeg så tæppet var jeg ikke et sekund i tvivl om at sådan et skulle jeg bare hækle, om det så skulle tage mig 40 år. Jeg er faktisk lidt overrasket over at det ikke tog mig længere tid at få hæklet de mange romber, samt at sy det sammen. Da jeg kun manglede at hækle den farvede kontrast kant på var det en helt underlig fornemmelse at jeg faktisk snart var færdig.

Kunne godt finde på at hækle et tæppe mere, måske i noget andet garn, lidt større, evt. et sengetæppe.

Se også

Nyt på bogreolen #1

boeger1

Jeg var så heldig at vinde et gavekort på 500 kr. endnu mere heldigt var det at jeg helt selv kunne vælge hvilken butik jeg ville have et gavekort til. Da jeg har haft bog-abstinenser i flere måneder, var der ingen tvivl om at mit gavekort skulle bruges på nye bøger!
Så da jeg fik tidligere fri i tirsdags, gik jeg på bogshopping. Der blev overvejet og regnet nøje, og det endte altså med at jeg fandt for præcis 500 kr.

Jeg har under hver bog valgt at indsætte bagside teksten – i tilfælde af at andre kunne syntes det var rart at læse lidt om bogen og måske blive inspireret til selv at have bogen på reolen derhjemme, hvis man er ligeglad med det kan man undlade at læse teksten med kursiv og så læse videre hvor jeg skriver lidt om valget af bog som ikke står i kursiv.

Og det blev altså til 3 styks;

Chris Carter – Dødsshowet

Om bogen;

“Kriminalassistent Robert Hunter fra Los Angeles-politiets specialdrabsafdeling får en anonym opringning, der beder ham gå til en bestemt internetadresse – en privat udsendelse. Hunter logger på, og en forestilling beregnet kun for ham begynder straks.
Tvunget til at foretage et kvalmende valg må Hunter sidde og se på, mens et uidentificeret offer bliver torteret og myrdet live på internettet.
Før Hunter og hans makker Garcia overhovedet når at komme i gang med efterforskningen, får Hunter en ny opringning. En ny internetadresse. Et nyt offer. Men denne gang har morderen opgraderet sit spil.”

– Jeg ELSKER(!) virkelig Chris Carters bøger, fandt dem på tilbud en gang sidste år tror jeg det var, de var dog på dansk – og der er dælme ikke blevet korrekturlæst ret meget eller grundigt, så der er en del fuck ups, så jeg ville egentlig helst have læst dem på engelsk, men nu hvor jeg har læst de første fire på dansk, har jeg valgt at forsætte på dansk og så må jeg jo tage dobbelt ord og andet mærkeligt med.
Har dog læst hans novelle Hunter på engelsk på min iPad da den udkom, men når nu de første par bøger står med dansk på hylden så kan mit OCD-agtige-flip ikke helt have at resten står på et andet sprog, jeg kan også gå helt i stykker hvis en bog i en serie skiller sig voldsomt ud fra resten af bøgerne. (Karin Slaughter ahem.)

Paula Hawkins – Kvinden i toget

Om bogen;

“Hver morgen tager Rachel toget ind til London sammen med alle de andre pendlere. Hver dag holder toget stille foran et bestemt hus, og Rachel betragter det smukke unge par, som bor her. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt. Men en dag ser hun noget dybt chokerende fra togvinduet – og kort tid efter forsvinder kvinden fra huset. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv.”

– Ja jeg er lidt spændt på hvad Kvinden i toget er for noget. Den er i hvert fald blevet revet ned af hylderne i rekordfart siden udgivelsen, så det er jo altid spændende om den lever op til ‘hypen’.

Harlan Coben – Savner dig

Om bogen;

“Kat Donovan er kriminalbetjent ved NYPD og single. Da hun en aften surfer på et datingsite på nettet, falder hun over en profil, der umiddelbart ligner enhver anden, men hun får et chok, da hun nærstuderer det vedhæftede fotografi. Manden på billedet er hendes tidligere forlovede, Jeff, som knuste hendes hjerte – og som hun ikke har set i 18 år. Kat bliver overvældet af håb. Måske er det nu, hun omsider kan lægge fortiden bag sig og komme videre?

Men da hun kontakter Jeff, går det snart op for hende, at der er noget helt galt – og snart viser det sig, at der er kræfter på spil, som ikke viger tilbage for noget som helst i jagten på bytte. Kat bliver inddraget i en efterforskning, der sætter hendes følelser for alle, der har stået hende nær, på en prøve, og efterhånden som hun bliver suget ind i mørket, må hun mobilisere alle sine kræfter for at finde en vej tilbage.”

– Well.. Jeg er faldet over Harlan Coben et par gange eller 100 nu, jeg har dog aldrig læst nogle af hans bøger og ‘Savner dig’ er langt fra hans første bog, men det bliver ikke desto mindre den første bog af ham som jeg kaster mig over. Jeg forventer at han bliver en forfatter hvor jeg bare MÅ og SKAL eje og læse resten af hans bøger. Men det er altså heller ikke dårligt at have en lang ønskeliste fyldt med bøger, der er meget få andre ting jeg ønsker mig nemlig.

Se også

Det der ikke slår os ihjel

detderikkeslårosihjel
Jeg var svært begrejstret for Mænd der hader kvinder, og Pigen der legede med Ilden (efter at have set filmen Luftkastellet der blev sprængt først, havde jeg ikke synderligt meget lyst til at læse bogen, skulle måske gøre det alligevel) – og jeg burde vel derfor være blandt dem der lige for tiden ikke kan få armene ned af ren begejstring, fordi der netop nu er udkommet et 4. bind af Millennium serien. – men ærligt, jeg kunne ikke være mindre begejstret, og have armene hængende længere nede ad kroppen – hvor meget jeg end har haft lyst til at kunne læse mere om Lisbeth Salander og Michael Blomkvist.

Det er sikkert en super fremragende bog – det skal jeg jo sådanset ikke kunne sige noget om, jeg har af gode grunde ikke læst den.

Men jeg har det virkelig stramt over at det ikke er Stieg Larsson der er forfatteren,hvilket naturligvis ville være overordenligt skummelt eftersom at manden for længst har forladt jorden, og er holdt op med at skrive.

Jeg er heller ikke bekendt med David Lagercrantz, og har aldrig læst noget af ham – han er sikkert en forrygende forfatter – men han er bare ikke ham der har opfundet Frk. Salander og Hr. Blomkvist – det ville for mig svare til at J.k. Rowling var kradset af før hun havde nået at færdiggøre Harry Potters historie – det ville bare ikke være det samme hvis en anden tog over.

Oveni det hele synes jeg i det hele taget at bogen har været/er overhypet, og der gik da også lige lidt rigeligt ‘Dan Browns Inferno’ i den, med alt det hemmeligholdelses halløj, og mediedækning af selvsamme.

Jeg har stadig ikke helt gjort op med mig selv om jeg skal læse den – på et tidspunkt. Men det er i hvert fald ikke en af mine must-reads, og det kan helt sikkert godt vente til hypen har lagt sig.

Hvad er din mening om ‘Det der ikke slår os ihjel’, skal du læse den?

Hæklings-noob


Jeg elsker at være kreativ på alle mulige måder, og min nyeste hobby om man vil, er altså som overskriften hentyder til – Hækling!

Jeg har tidligere kastet mig ud i kunsten at strikke – men mine evner for strikning (hedder det dét?) kan ligge på et meget lille sted, det kræver sikkert bare en del mere øvelse. Men de let løse, tabte maskede, meget strammede resultater jeg endte ud med, gjorde altså at jeg mistede interessen rimeligt hurtigt. Tror nok jeg nåede at strikke noget der skulle være et tube-halstørklæde, som blev både skævt, og mega klodset. Fik faktisk også strikket en Sack-boy (den lille strikkede figur fra LittleBigPlanet), som blev mere eller mindre køn.

Har så sidenhen set folk HÆKLE alverdens ting, bl.a. diverse ‘bamser’ og jeg fik så den fremragende idé at dét skulle jeg altså lære! Min mormor formåede engang for mange år siden at lærer mig at slå luftmasker op (min mormor er ikke så tålmodig, og jeg har sikkert været usandsynligt håbløs at lærer noget da jeg var 7-8 år gammel) men fra en strimmel af luftmasker og til noget man faktisk kan bruge til noget – andet end måske snørrebånd – er der jo lidt arbejde, men med lidt forklaring fra min mor, og lidt forsøgen, lykkedes det mig altså at komme igang.

Jeg har indtil videre hæklet halvdelen af en bold (min mor startede den for mig, og det lykkedes mig at lave den helt fantastisk grim i enden), en hel bold, og et lille bitte halstørklæde af en masse strimler som flettes sammen, og når man sidder og googler hækle-opskrifter støder man altså på 1000 ting man pludselig gerne vil lave. Åha Stanley (min kat – til dem der ikke har ‘mødt’ ham endnu) kommer til at drukne i alverdens hæklede legetøj, når jeg ellers bliver lidt sejere til at hækle miniature ting.

Men i hvert fald. Mit projekt ligenu er et tæppe, jeg har hæklet de første 5 nøgler garn, og har 12 dele indtil videre, så jeg skal lige ud og købe mere garn ind, før jeg kan komme videre, er lidt spændt på om det bliver ligeså fantastisk, som jeg håber på. Når jeg en dag bliver færdig med tæppet har jeg et pudeprojekt jeg skal igang med – men nu må vi jo se hvor længe jeg er om tæppet, måske er jeg først færdig en gang næste sommer, hvor et hæklet tæppe jo er fabelagtigt passende haha.

Se også