Nyt på bogreolen #3

Sara Blædel - Grønt støv, Kald mig prinsesse

Som jeg nævnte i mit indlæg Bog Ønsker #1 ønskede jeg mig alle Sara Blædels bøger om Louises Rick.

Da jeg skulle på arbejde i går, besluttede jeg mig for at gå i Føtex efter noget morgenmad, for når jeg har weekend vagter, møder jeg altid ind før den der nu skal låse op er mødt, hvilket betyder at jeg aldrig kan komme ind og sidde indtil jeg rigtigt møder ind og jeg gider simpelthen ikke at stå og glo i en halv time på en lukket dør.

Jeg nåede jo så forbi bog-området inde i Føtex og som den bognørd man vel er, skulle jeg lige se om de havde noget spændende – der spottede jeg så Sara Blædels bøger, jeg kunne endda få hele to styks for 99,- Så ja.. Jeg kom lige til at lægge de to første bøger i serien – Grønt støv og Kald mig prinsesse – ned i kurven, for de skulle da med hjem.

Nu mangler jeg vidst kun 5 bøger mere – Kun ét liv, Hævnens gudinde, Dødsenglen, Dødesporet og Kvinden de meldte savnet. – Og som jeg har nævnt før, mangler jeg seriøst nogle nye bogreoler, for nu er der VIRKELIG ikke mere plads!

 

Sandra

Skriv et svar