Nyt på bogreolen #1

boeger1

Jeg var så heldig at vinde et gavekort på 500 kr. endnu mere heldigt var det at jeg helt selv kunne vælge hvilken butik jeg ville have et gavekort til. Da jeg har haft bog-abstinenser i flere måneder, var der ingen tvivl om at mit gavekort skulle bruges på nye bøger!
Så da jeg fik tidligere fri i tirsdags, gik jeg på bogshopping. Der blev overvejet og regnet nøje, og det endte altså med at jeg fandt for præcis 500 kr.

Jeg har under hver bog valgt at indsætte bagside teksten – i tilfælde af at andre kunne syntes det var rart at læse lidt om bogen og måske blive inspireret til selv at have bogen på reolen derhjemme, hvis man er ligeglad med det kan man undlade at læse teksten med kursiv og så læse videre hvor jeg skriver lidt om valget af bog som ikke står i kursiv.

Og det blev altså til 3 styks;

Chris Carter – Dødsshowet

Om bogen;

“Kriminalassistent Robert Hunter fra Los Angeles-politiets specialdrabsafdeling får en anonym opringning, der beder ham gå til en bestemt internetadresse – en privat udsendelse. Hunter logger på, og en forestilling beregnet kun for ham begynder straks.
Tvunget til at foretage et kvalmende valg må Hunter sidde og se på, mens et uidentificeret offer bliver torteret og myrdet live på internettet.
Før Hunter og hans makker Garcia overhovedet når at komme i gang med efterforskningen, får Hunter en ny opringning. En ny internetadresse. Et nyt offer. Men denne gang har morderen opgraderet sit spil.”

– Jeg ELSKER(!) virkelig Chris Carters bøger, fandt dem på tilbud en gang sidste år tror jeg det var, de var dog på dansk – og der er dælme ikke blevet korrekturlæst ret meget eller grundigt, så der er en del fuck ups, så jeg ville egentlig helst have læst dem på engelsk, men nu hvor jeg har læst de første fire på dansk, har jeg valgt at forsætte på dansk og så må jeg jo tage dobbelt ord og andet mærkeligt med.
Har dog læst hans novelle Hunter på engelsk på min iPad da den udkom, men når nu de første par bøger står med dansk på hylden så kan mit OCD-agtige-flip ikke helt have at resten står på et andet sprog, jeg kan også gå helt i stykker hvis en bog i en serie skiller sig voldsomt ud fra resten af bøgerne. (Karin Slaughter ahem.)

Paula Hawkins – Kvinden i toget

Om bogen;

“Hver morgen tager Rachel toget ind til London sammen med alle de andre pendlere. Hver dag holder toget stille foran et bestemt hus, og Rachel betragter det smukke unge par, som bor her. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt. Men en dag ser hun noget dybt chokerende fra togvinduet – og kort tid efter forsvinder kvinden fra huset. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv.”

– Ja jeg er lidt spændt på hvad Kvinden i toget er for noget. Den er i hvert fald blevet revet ned af hylderne i rekordfart siden udgivelsen, så det er jo altid spændende om den lever op til ‘hypen’.

Harlan Coben – Savner dig

Om bogen;

“Kat Donovan er kriminalbetjent ved NYPD og single. Da hun en aften surfer på et datingsite på nettet, falder hun over en profil, der umiddelbart ligner enhver anden, men hun får et chok, da hun nærstuderer det vedhæftede fotografi. Manden på billedet er hendes tidligere forlovede, Jeff, som knuste hendes hjerte – og som hun ikke har set i 18 år. Kat bliver overvældet af håb. Måske er det nu, hun omsider kan lægge fortiden bag sig og komme videre?

Men da hun kontakter Jeff, går det snart op for hende, at der er noget helt galt – og snart viser det sig, at der er kræfter på spil, som ikke viger tilbage for noget som helst i jagten på bytte. Kat bliver inddraget i en efterforskning, der sætter hendes følelser for alle, der har stået hende nær, på en prøve, og efterhånden som hun bliver suget ind i mørket, må hun mobilisere alle sine kræfter for at finde en vej tilbage.”

– Well.. Jeg er faldet over Harlan Coben et par gange eller 100 nu, jeg har dog aldrig læst nogle af hans bøger og ‘Savner dig’ er langt fra hans første bog, men det bliver ikke desto mindre den første bog af ham som jeg kaster mig over. Jeg forventer at han bliver en forfatter hvor jeg bare MÅ og SKAL eje og læse resten af hans bøger. Men det er altså heller ikke dårligt at have en lang ønskeliste fyldt med bøger, der er meget få andre ting jeg ønsker mig nemlig.

Sandra

Skriv et svar