Hækle-projekt – Done

Det er jo ikke voldsomt længe jeg har været i gang med det der hækling og som jeg nævnte i et indlæg i August var jeg lige begyndt at hækle et tæppe, fordi jeg tænkte det var en super måde at lære at hækle på, hvor man samtidig lærte lidt at følge en opskrift. Jeg fandt opskriften på det mega lækre tæppe lige her Jeg har dog ikke fulgt opskriften helt præcist, da jeg har lavet mine romber en del mindre (de har i hvert fald færre masker end i opskriften). Så der blev sjusset lidt da jeg skulle lave de halve og kvarte til kanterne.

deer03-723x1024Det er heller ikke helt perfekt, og har da også lidt skønhedsfejl, men det er altså også det allerførste større projekt jeg har kastet mig ud i, og jeg arbejder stadig på det der med ikke at stramme/løsne for meget. Så jeg er alt i alt super godt tilfreds med mit resultat.

Jeg har altid været svært glad for grafiske mønstre, og det her 3D-agtige mønster har jeg også før brugt når jeg har lavet grafiske ting, f.eks til min ‘Oh deer’ plakat. Så da jeg så tæppet var jeg ikke et sekund i tvivl om at sådan et skulle jeg bare hækle, om det så skulle tage mig 40 år. Jeg er faktisk lidt overrasket over at det ikke tog mig længere tid at få hæklet de mange romber, samt at sy det sammen. Da jeg kun manglede at hækle den farvede kontrast kant på var det en helt underlig fornemmelse at jeg faktisk snart var færdig.

Kunne godt finde på at hækle et tæppe mere, måske i noget andet garn, lidt større, evt. et sengetæppe.

Sandra

Skriv et svar