Hæklings-noob


Jeg elsker at være kreativ på alle mulige måder, og min nyeste hobby om man vil, er altså som overskriften hentyder til – Hækling!

Jeg har tidligere kastet mig ud i kunsten at strikke – men mine evner for strikning (hedder det dét?) kan ligge på et meget lille sted, det kræver sikkert bare en del mere øvelse. Men de let løse, tabte maskede, meget strammede resultater jeg endte ud med, gjorde altså at jeg mistede interessen rimeligt hurtigt. Tror nok jeg nåede at strikke noget der skulle være et tube-halstørklæde, som blev både skævt, og mega klodset. Fik faktisk også strikket en Sack-boy (den lille strikkede figur fra LittleBigPlanet), som blev mere eller mindre køn.

Har så sidenhen set folk HÆKLE alverdens ting, bl.a. diverse ‘bamser’ og jeg fik så den fremragende idé at dét skulle jeg altså lære! Min mormor formåede engang for mange år siden at lærer mig at slå luftmasker op (min mormor er ikke så tålmodig, og jeg har sikkert været usandsynligt håbløs at lærer noget da jeg var 7-8 år gammel) men fra en strimmel af luftmasker og til noget man faktisk kan bruge til noget – andet end måske snørrebånd – er der jo lidt arbejde, men med lidt forklaring fra min mor, og lidt forsøgen, lykkedes det mig altså at komme igang.

Jeg har indtil videre hæklet halvdelen af en bold (min mor startede den for mig, og det lykkedes mig at lave den helt fantastisk grim i enden), en hel bold, og et lille bitte halstørklæde af en masse strimler som flettes sammen, og når man sidder og googler hækle-opskrifter støder man altså på 1000 ting man pludselig gerne vil lave. Åha Stanley (min kat – til dem der ikke har ‘mødt’ ham endnu) kommer til at drukne i alverdens hæklede legetøj, når jeg ellers bliver lidt sejere til at hækle miniature ting.

Men i hvert fald. Mit projekt ligenu er et tæppe, jeg har hæklet de første 5 nøgler garn, og har 12 dele indtil videre, så jeg skal lige ud og købe mere garn ind, før jeg kan komme videre, er lidt spændt på om det bliver ligeså fantastisk, som jeg håber på. Når jeg en dag bliver færdig med tæppet har jeg et pudeprojekt jeg skal igang med – men nu må vi jo se hvor længe jeg er om tæppet, måske er jeg først færdig en gang næste sommer, hvor et hæklet tæppe jo er fabelagtigt passende haha.

Sandra

Skriv et svar