Om at dømme en bog på omslaget

Skyldig! Jeg gør det, jeg har gjort det mange gange, og jeg kommer til at gøre det igen. – Altså dømmer en bog på omslaget.
Det har da også resulteret i køb af en bog eller to, der ikke helt levede op til det ellers flotte cover. Andre gange har jeg været nødt til at leve med et mindre skønt ydre, for den gode bogs skyld.
Så alligevel er det altså ikke alle bøgerne på mine hylder jeg syntes er lige fantastiske at kigge på.

doctorsleepSidst jeg faldt for en bogs cover og interesserede mig mindre for hvad der faktisk stod i den var sidste år lige inden jul.

Det var Stephen King’s Doctor sleep. Oh my.. Holy book god!

Hver gang jeg trådte ind hos min lokale boghandler, var jeg henne og løfte bogen op, bare for at stå og beundre den. Den er simpelthen så flot, man skal se den i virkeligheden, for den kommer altså ikke helt til sin ret på billedet. Men i hvert fald – den røg jo straks på min ønskeseddel! Den skulle død og pine bo på min bogreol, så jeg kunne beundre den for evigt.

doctorsleep2 Det blev jul, og yay! Jeg fik hvad jeg ønskede mig nemlig Stephen King’s Doctor Sleep (som i øvrigt er en efterfølger til ‘The Shining’, som jeg aldrig har læst – den er dog lige købt til iPad’en så jeg får altså historien i omvendt rækkefølge.)

Det sørgelige ved det er så at jeg ikke fik mit smukke eksemplar som jeg jo havde ønsket mig, men i stedet måtte nøjes med et langt mindre fantastisk cover. Jeg havde jo slet ikke tænkt på at man helt sikkert kunne købe den med et andet cover. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg det er usandsynligt grimt og forfærdeligt og når jeg har penge til det, skal den flotte udgave købes, selvom ordene indeni bogen jo er præcis de samme!

Jeg burde nok have købt den selv, så jeg havde fået den version jeg ville have, ellers skulle jeg have været mere specifik med mit ønske – og lur mig, så havde jeg ikke fået den – den flotte var væsentligt dyrere end den grimme.

Har du også forelsket dig i en bog udelukkende på baggrund af coveret?

Sandra

2 Comments

  1. Jeg må bare læse den:-) Dårlig eller ej.

    Jeg køber ikke bøger hver måned. Har Mofibo til 59 i måneden så mange kan læses der 🙂

    • Så må du lige lave en anmeldelse af den når du er færdig 🙂

      Mofibo er også skide smart! Jeg er bare så dårlig til at læse bøger på en skærm og samtidig elsker jeg bare at have en rigtig bog i hænderne.

Skriv et svar