Instagram-blogger planten…

Den anden dag så jeg den her plante i vinduet hos en blomsterhandler jeg gik forbi, de havde lukket så kunne af gode grunde ikke gå ind og stirre nærmere på den. Men jeg vidste at sådan en plante måtte jeg simpelthen eje, bare fordi den har hullede blade og ser speciel ud.

Så i onsdags tog jeg altså på plante-udflugt – blomsterhandleren ligger i den anden ende af byen, så det var en mindre gåtur jeg måtte ud på. Men ehm nu er jeg så den lykkelige ejer af en ‘Instagram-blogger plante’ – ja det var det ekspedienten i blomsterbutikken kaldte den, da vi skulle finde den – de havde taget den væk fra vinduet siden jeg gik forbi.

Har dog googlet lidt, for at finde ud af hvad det er for en fætter, (for den skal godt nok ikke hedde instagram-blogger plante!) og umiddelbart tror jeg nok det er en Monstera Obliqua.

Den står nu og ser fin ud på min hylde over tv’et, langt væk fra Stanley, så han ikke spiser den, eller river den på gulvet!
Er SÅ bange for at jeg får slået den ihjel, da jeg har rimelig anti-grønne fingre og kan få en kaktus til at mugne uden at vande den. Men den skulle være rimelig nem at have med at gøre hvis det altså er en Monstera Obliqua, så satser på den kommer til at pynte i lang tid.

Projekt julegave

I min familie arbejder vi med gaver ud fra den der regel med at når du er fyldt 18 år, så er det slut med jule- og fødselsdagsgaver fra alle andre end dine forældre og søskende.
Du kan dog stadig score en fødselsdagsgave hvis du gider belemre dig med at invitere til fødselsdag, så kan man diskutere om det er det værd at invitere hele familien..

Men altså, det er en regel min mormor kun overholder delvist selvom hun har gud ved hvor mange børne- og oldebørn.. Ikke at jeg skal klage, jeg er en af undtagelserne til reglen.. Jeg har altid fået både fødselsdags- og julegaver af min mormor, det samme har min bror. Efter at hun er blevet rigtig gammel, og ikke går og ser super godt mere, er reglen dog at vi selv skal komme og hente den hos hende, hvis vi vil have en gave.

Omvendt giver jeg også min mormor gaver, hvilket er lidt af en opgave de to gange om året man skal være ‘kreativ’. Damen har jo samlet alverdens dims sammen i 87 år indtil videre. Jeg har givet hende en god blanding af tegninger, blomster, vaser og lysestager, men det er altså også begrænset hvor mange af hver man lige kan have stående i sit hjem, når man nu insistere på at ALT skal stå fremme. (Når man så lige ganger det op med børn, børnebørn og oldebørn, så burde hun nok bo i et meget stort hus)

Så for omkring 2 år siden efterhånden efter at jeg havde hæklet mit store dejlige tæppe, og vist min mormor et billede af det, var hun helt oppe at køre over mønstret, og jeg kunne da godt lige have taget tæppet med ud til hende, og “glemt” det hos hende.
Det tog jeg som en fin hentydning, men da jeg ikke havde tid til at kreere et tæppe i den størrelse inden det blev både jul og nytår, fandt jeg på at hækle hende et sæt grydelapper i samme mønster.
Dem blev hun glad for, virkelig glad.. Faktisk blev hun så glad for dem at hun, da jeg var der ude for et par uger siden hintede at hvis jeg ikke vidste hvad jeg skulle give hende i julegave, så måtte jeg meget gerne hækle et par grydelapper mere, for DEM hun fik sidst var hun altså virkelig glad for, hun har brugt dem siden hun fik dem.

Så selvom jeg ikke havde hæklet i ualmindelig lang tid, gik jeg altså i krig med et nyt sæt grydelapper til min momse.. Så håber jeg bare at hun bliver lige så glad for de nye!

 

Organisering af køkkenet

Bestikbakke | Netto

Som det tydeligt kan ses på ‘før’-billedet, havde jeg et mindre bombekrater af en køkkenskuffe, den har set sådan ud i de 7 år jeg har boet i min lejlighed, der er dog kommet flere og flere ting i skuffen igennem årene, hvilket har gjort det mere og mere umuligt at finde det man skal bruge. (og så skulle man grave meget forsigtigt så man ikke skar arme og ben af på de tonsvis af urteknive m.m. der lå random steder)

Så da jeg så at Netto havde en trådkurv-bestikbakke til små 30 kr.  tænkte jeg at nu var det nok også på tide at få lidt orden på den skuffe. Så kunne jeg også samtidig sortere lidt ud i noget af det skrammel jeg ikke bruger til noget.
Samtidig fandt jeg en hel masse jeg ikke vidste jeg havde haha.

Udover bestikbakken fandt jeg også en bestikkurv (også i Netto til 30 kr.) ikke fordi jeg som sådan manglede sådan en, for jeg har nemlig en rigtig flot plastik en i lilla der jo på ingen måde passer til min fantastisk lækre røde væg. Men den virkede fint til det den skulle, og da jeg købte den kunne man kun få den i et par knap så kønne farver, så den lilla var den der var mindst klam at se på (med min væg altså).
Men! Nu hvor jeg har skiftet den ud med den nye sorte sag fra Netto, pyntede det en hel del.

Så nu mangler jeg faktisk kun at få skiftet mit turkis plastikkrus ud, som jeg bruger til at stille mine opvaskebørster i, så ligner mit køkkenbord ikke en børneinstitution mere. YAY!

Bestikkurv | Netto

Basic T-shirts

Jeg har længe manglet nogle helt almindelige basic t-shirts som jeg kunne bruge til hvad som helst, så da jeg fandt dem her i Vila den anden dag, var jeg nødt til at købe to, i to forskellige ‘farver’ selvfølgelig. Syntes selv jeg var lidt dygtig da jeg valgte grå og hvid i stedet for sort som jeg ellers normalt ALTID vælger.

De er forholdsvis tynde i stoffet, så de er lettere gennemsigtige, og så har de sådan lidt ‘burnout’-effekt.
Jeg har købt dem i small, ville gerne have haft dem i x-small, så de sad lidt tættere, men så havde de været for små over skuldrene. (Gah jeg hader når min mor har ret haha!)

 

| Basic V-hals T-shirts – Grå og hvid – Vila – 129,95 kr. |

 

Nyt på bogreolen #4

Jeg har været inde i en ret seriøs tørkeperiode hvad angår læsning. Jeg har tonsvis af bøger der står og venter på at blive læst, mange af dem vil jeg virkelig gerne læse, men det er som om jeg går død i det.

Jeg åbner en bog, læser et par sider, og så kommer jeg bare ikke videre. Og det er selvom det er bøger af mine absolut favorit forfattere. Har bl.a. hele to Karin Slaughter bøger jeg ikke har læst – what? Plejer at have læst dem så hurtigt at de dårligt har nået at stå på min bogreol i 5 sekunder.

Men men, jeg har altså formået at læse lidt – meget lidt.
For jeg ved ikke hvor længe siden så jeg i Go’ Morgen Danmark, et indslag med Michael Katz Krefeld, og hans – på daværende tidspunkt – nye bog ‘Dybet’. Den lød spændende, så den røg på min ønskeliste. Men det lykkedes mig faktisk først for et par måneder siden at få fingrene i den, og det var første gang siden efteråret sidste år at jeg fik læst en bog uden at gå død 5 sider inde.

Da jeg havde speedlæst ‘Dybet’, troede jeg faktisk at min læse-tørke var ovre, men nej. I hvert fald ikke indtil jeg købte de to første bøger i Michael’s serie om ‘Ravn’‘Afsporet’ og ‘Savnet’ hvor ‘Dybet’ er den 4. bog – ja jeg starter lidt omvendt i serier nogle gange. (Jeg tror så heller ikke at jeg havde fanget at det var en serie til at starte med)

Begge bøger fandt jeg i Bog&Ide til 69,95 kr. stykket, hvilket egentlig var grunden til at de røg med hjem den dag, for gik faktisk efter en helt anden bog, nemlig Elsebeth Egholms nyeste bog ‘Jeg finder dig altid’.

Jeg ELSKER Elsebeth Egholms serie om ‘Dicte Svendsen’, mangler dog lige at læse den sidste nye (Dødvægt), den står klar på reolen dog. Jeg er ikke i tvivl om at hendes nyeste bog er mega god! I hvert fald har hun kreeret en helt ny hovedperson, en kvinde ved navn Rina, som lider af Prosopagnosi, også kaldet ansigtsblindhed, en voldsomt fascinerende lidelse, forestil dig lige hvordan det ville være ikke at kunne genkende folk man har set en milliard gange – din mor f.eks. Kan man overhovedet genkende sit eget ansigt egentlig?

Glæder mig rigtig meget til at læse den, skal bare lige igennem ‘Ravn’-serien først – måske.

Har du prøvet at være ramt af ‘læsetørke’, og hvad gjorde du for at komme ud af den?

Plakater || Grafisk Design

Det er vidst ingen hemmelighed at jeg ELSKER grafiske mønstre af enhver art! Og jeg ELSKER at være kreativ og lave grafiske ting af enhver art – ender ofte med plakater.

Men da jeg for en små tre år siden måtte opgive min uddannelse til mediegrafiker for så at ændre fuldstændig retning til detailhandelen, har jeg været gået lidt i stå med at være kreativ, og det jeg før kunne i bl.a. Photoshop og Illustrator, skal lige graves frem igen kan jeg godt mærke.
Men egentlig sad jeg bare og ryddede op på min gode gamle trofaste bærbar, og der faldt jeg over en del af mine tidligere “grafiske eksperimenter” om man vil, deriblandt de to af plakaterne ovenfor (de to diamant formede)

Jeg åbnede mine gamle arbejdsfiler, og begyndte egentlig bare at rode rundt med dem, fik bl.a. rettet op på ALLE samlingerne af stregerne, da de – når man zoomede godt ind – faktisk ikke sad helt så perfekt sammen som de burde. Det gør de så nu!

Derudover lavede jeg ‘lige’ plakaten med trekanterne for lige at komme i gang igen, og jeg syntes faktisk den endte ret godt ud, den skal lige justeres en anelse til venstre så den er mere centreret på ‘papiret’ men det kan jeg da nå at rette på inden jeg sender den til print et sted. For planen er faktisk at de alle tre skal op og hænge på min væg et sted.

Se også

Hvor blev tiden af?

Såeh.. ja..

Der er faktisk gået næsten to år siden jeg sidst skrev et blogindlæg, deraf overskriften vil jeg tro.
Mange ting er sket i løbet af de år – rigtig mange ting faktisk.

Det første der sådan umiddelbart skete var at jeg fik tilraget mig en rigtig lækker omgang seneskedehindebetændelse i begge håndled, faktisk ca. lige efter mine fine hækleprojekter – jeg har ikke hæklet siden, eller blogget..

Så har jeg jo også brugt 8 uger af årene i Kolding, og de resterende uger (måneder) i Roskilde, hvilket har resulteret i at jeg nu er færdigudlært som Salgsassistent med en karakter jeg stadig krummer tæer over, og en grund bag karakteren der stadig irritere mig grænseløst, og nå ja så er jeg arbejdsløs.

Historien bag min eksamens karakter kan i da lige få, den er fabelagtig, næsten en roman værdig.
Tilbage i… det har nok været oktober eller november 2016, bad jeg min daværende afdelingsleder om hjælp til at finde et emne til min fagprøve, da min oprindelige ide var død og begravet længe inden da, og jeg gerne ville være i god tid, så jeg kunne forberede hele fagprøven perfekt, og jeg var ca. ligeså blank som et spejl angående emner.
Hun ville selvfølgelig gerne hjælpe, så vi aftalte en dag vi kunne sætte os ned og kigge på det, jeg skulle bare lige gå hjem og brainstorme og skrive ALT ned hvad der faldt mig ind, så det gjorde jeg.

Midt i min brainstorm tænker jeg “Hey! Jeg burde skrive om et eller andet med ledelse, nu det er i den retning jeg gerne vil bagefter”, og så skrev jeg alle mulige andre ting ned der omhandlede optimering af salg, lagerstyring, et projekt vores butik var en del af og bla bla bla.

Dagen for vores lille møde kommer, og jeg fremlægger alle punkterne på listen fra min brainstorm, og min leder spørger hvilket emne jeg er mest på, hvortil jeg selvfølgelig svare “den med ledelse”.
– “Det har ikke noget med dig at gøre, det kan du ikke lave om” siger hun så.
Nå men så måske noget med butiksindretning, hvorfor man bygger butikkerne som man gør og varepræsentation?
– “Det har ikke noget med dig at gøre, det kan du ikke lave om”

Efter vores fine meget inspirerende møde går jeg derfra og ved stadig ikke hvad dælen jeg skal skrive om, ugerne går og vi skal på skole igen.
Jeg hiver fat i vores underviser og fortæller at jeg er lidt udfordret på valg af emne, og hjælp fra baglandet. Og hun sender mig hjem med beskeden om at jeg skal prøve at vinkle et emne på min ledelses ide, og sende til hende og så kunne vi sammen få strikket noget sammen, for hvis underviseren ligesom mente at emnet duede, så duede emnet, så kunne min leder pippe nok så meget om hvad jeg kunne og ikke kunne.

Jeg var ikke mindre blank da jeg kom hjem.

I perioden op til at jeg skulle sætte mig fast på mit endelige emne, og aflevere problemformulering osv. skete der gud ved hvor meget lort i mit liv, at jeg havde lyst til at hoppe ud af et vindue og glemme alt om ja ALT.

Men i hvert fald..
Mit emne endte derfor med at være ‘at optimere salget på min denim afdeling’.

Jeg skrev min fagprøve, afleverede den og tog til eksamen.

Aldrig har jeg været SÅ sikker til en eksamen, de stikordskort jeg havde kreeret, stod jeg bare og blafrede med imens jeg fyrede hele min fremlæggelse af, svarede på spørgsmål som var jeg ekspert i denim, og salg. Da jeg gik ud af døren kunne jeg flyve og tænkte “Hvis det ikke var i hvert fald en 10’er, så ved jeg ikke hvad er”.

De kaldte mig ind igen, fortalte mig flot at jeg burde gå den grafiske vej, for de havde da aldrig set så gennemført en opgave før, det var simpelthen SÅ flot bla bla bla. (1-0 til knust grafikerdrøm, +1 til det dårlige humør der var lige rundt om hjørnet)
“Det var skide godt, du har fået 7” (+1 til det dårlige humør, der ramte LIGE der)
“Grunden til det er, at det du havde valgt at snakke om var lidt smalt” Pause.. “Hvis du havde snakket mere om hvordan man vha. ledelse/ledelsesstile kunne motivere medarbejderne til at være bedre til at sælge denim” *Slukket for hørelsen* (+100 til det dårlige humør)

LEDELSE? Seriøst? Det forbandede emne jeg fra start var mest interesseret i at skrive om, og som min leder afviste blankt, var grunden til mit tåbelige 7 tal?

Jeg sydede på vej ud af døren, og bandede min gamle leder langt væk indvendigt.

Men men.. Jeg er færdigudlært nu, mit eksamens bevis er en fin blanding af 10 og 12-taller, ja og så mit 7 tal.

Så ja de sidste næsten 2 år har været en gigantisk blanding af op- og nedture.
Jeg tænker der er virkelig mange opture på vej min vej nu..

Nyt hækleprojekt

Da jeg blev færdig med mit lækre tæppe var jeg nødt til lige at gå i tænkeboks over hvad næste hækleprojekt skulle være.
Egentlig kom jeg aldrig ret langt i mine overvejelser, faldt over et par haj sutsko som jeg egentlig havde en lille plan om at lave til min bror som en form for ‘for sjov’ julegave, da han af en eller anden grund er vild med haj-ting, han plagede f.eks. livet af mig for at købe et haj-kostume med hjem fra arbejde, han betalte naturligvis selv for det.
Fandt dog aldrig en opskrift – eller jo men den kostede jeg ved ikke hvor mange penge – så projektet blev lagt lidt på hylden, for er ikke sej nok i min hækling til selv lige at opfinde en opskrift, desuden tvivler jeg lidt på at jeg kan nå at hækle dem inden jul nu anyway. (Men han har fødselsdag i januar, så måske kan jeg nå det inden der)

Men altså da jeg så i weekenden besøgte min kære mormor og viste hende et billede af mit tæppe, fik jeg ideen til mit nye projekt. Min mormor var vild med tæppet og ‘jeg kunne da godt lige have taget det med, og glemt det på hendes sofa’ som hun så fint sagde det.

Jeg har derfor kastet mig ud i at hækle et sæt grydelapper i samme mønster – men i andre farver til hende, som hun kan få i julegave. Mangler dog lige den tredje og sidste farve og så en kontrastfarve til kanten når jeg engang når dertil, og så skal de jo også have en form for hank.

Så håber jeg hun bliver glad for dem, ved ikke hvor meget hun lige har brug for hæklede grydelapper – damen har jo selv brugt det meste af sit 80-årige liv på at hækle – men hun har jo alt i forvejen og jeg er ligesom for længst nået over den alder hvor en tegning kan bruges som gave, hehe.

Til gengæld kan jeg se på mine hæklede romber, at jeg bliver bedre og bedre til at få dem helt ensartet, så det er jo ikke dårligt – øvelse GØR faktisk mester. Mit tæppe har jo sine små skønhedsfejl, nogle af romberne blev lidt løsere i det end andre, og det hvide garn drillede mig, så mange af de hvide er blevet en anelse mindre end alle de andre. Super irriterende, men er stadig stolt af resultatet! Så nu satser jeg på at mit grydelap-projekt her bliver super duper godt!

hækling4

Se også

Lys til den mørke tid

Når vi rammer de mørke efterår- og vintermåneder, rammer vi også den tid på året hvor jeg elsker at fyre op for de levende lys. Jeg er endnu ikke blevet fan af alle de batteridrevne lys man kan få i alverdens afskygninger, heller ikke selvom det er ret så usundt at have levende lys til at stå og brænde. Og så er det altså bare meget hyggeligere med levende lys.

Af samme grund er jeg ved at drukne i alverdens lyse- og fyrfads stager. Men jeg faldt altså over de to tråd fyrfads stager i en Rema1000 reklame, dem skulle jeg simpelthen have, for de passer jo PERFEKT til min tråd kurv og min tråd lampe. Jeg var så heldig at de lige præcis havde ét sæt tilbage i sorte, da jeg nåede derud. De havde dem også i kobber og sølv, men så havde de ikke passet ind herhjemme. Og så kostede de vidst nok kun 29,- for begge to.

Den anden lysestage er også et Rema1000 fund og den har fået den store ære at skulle holde mit kalenderlys i december, det bliver så fint!
Jeg faldt ellers over et blok-kalenderlys i ‘marmor’ som virkelig havde været perfekt! Men eftersom det er begrænset hvor mange timer om dagen jeg er hjemme, må jeg nøjes med et tyndt kalenderlys ellers når jeg aldrig at få brændt det ned inden vi rammer d. 24!

Så købte jeg så tilgengæld gavepapir med marmor print – så kan jeg godt leve med at mit kalenderlys ikke er helt så flot, stagen kan da om ikke andet pifte det op!

Snoren købte jeg (surprise) også i Rema, jeg skal bruge det til at hænge nogle sorte pynte-diamanter op i vinduet – når jeg ellers lige får fanget fidusen i at hænge noget op så det ser tilfældigt ud, uden at det ligner rød stue. Mine skrå vægge over vinduerne gør ikke projektet nemmere. Men har da en plan b, hvis det går helt galt med vinduerne, det kræver så bare at jeg finder en perfekt gren jeg kan hænge dem på i stedet.

Se også

Nyt på bogreolen #3

Sara Blædel - Grønt støv, Kald mig prinsesse

Som jeg nævnte i mit indlæg Bog Ønsker #1 ønskede jeg mig alle Sara Blædels bøger om Louises Rick.

Da jeg skulle på arbejde i går, besluttede jeg mig for at gå i Føtex efter noget morgenmad, for når jeg har weekend vagter, møder jeg altid ind før den der nu skal låse op er mødt, hvilket betyder at jeg aldrig kan komme ind og sidde indtil jeg rigtigt møder ind og jeg gider simpelthen ikke at stå og glo i en halv time på en lukket dør.

Jeg nåede jo så forbi bog-området inde i Føtex og som den bognørd man vel er, skulle jeg lige se om de havde noget spændende – der spottede jeg så Sara Blædels bøger, jeg kunne endda få hele to styks for 99,- Så ja.. Jeg kom lige til at lægge de to første bøger i serien – Grønt støv og Kald mig prinsesse – ned i kurven, for de skulle da med hjem.

Nu mangler jeg vidst kun 5 bøger mere – Kun ét liv, Hævnens gudinde, Dødsenglen, Dødesporet og Kvinden de meldte savnet. – Og som jeg har nævnt før, mangler jeg seriøst nogle nye bogreoler, for nu er der VIRKELIG ikke mere plads!

 

Se også